træning hjemmefra

Træning derhjemme

Der findes rigtig mange gode muligheder for at træne derhjemme i dag. Du kan finde maskiner og redskaber i alle størrelser og til alla muskelgrupper. 
Hvis ikke tiden eller lysten er der til at tage i træningscenter eller løbe en tur i skoven, så kan du med ganske få remedier give dig selv muligheden for at træne hele kroppen igennem derhjemme. Find det du synes er sjovt og gør det, når du har lyst. 

Den lette 

Er du til yoga eller pilates, så skal der ikke mere til end en rigtig god yogamåtte og et tæppe. Sørg for at du har plads og træner i et rum, hvor du ikke kommer til at fryse under afslapningen. På nettet findes der en række rigtig gode muligheder for at finde yogaprogrammer, der kan give dig inspiration og sørge for, at du kender de mest brugte og effektive stillinger indenfor yoga. 

Der er ingen undskyldning for ikke at komme i gang med yoga, hvis det er den form for træning du holder mest af. 

Den hårde 

Vil du gerne træne dine muskler og måske blive mere defineret og muskuløs, så er der også redskaber, der kan hjælpe dig med det. Du behøver ikke at have en hel maskinpark for at træne hele kroppen igennem på en effektiv måde, der giver synlige og mærkbare resultater.  

For at træne musklerne kan du bruge en simpel kettlebell og en elastik.  

Det betyder, at du kan træne med både vægt og modstand og give dig selv den udfordring du behøver gennem din egen kropsvægt og de øvelser du vælger.  

Sørg for at have sko på, for hvis du sveder bliver gulvet glat og pas på, at du ikke taber din vægt – men det gælder også i et træningscenter.  

Mangler du inspiration til øvelser og træning kan du eventuelt kigge på Csl.dk, hvor du kan finde tekster om både træning, sundhed og helse. Brug internettet og find nye og spændende måder at opdatere din træning og dine kostvaner, så du kan holde dig motiveret.

Den avancerede 

Er du bidt af Tour de France og en gal cykel, så er en hometrainer helt sikkert noget for dig. I vinterperioden er det ikke let at komme ud på vejen og holde formen ved lige, men det betyder ikke, at du bare skal sidde hjemme i sofaen og se genudsendelser fra årets store gadeløb.  

Med en hometrainer kan du bruge din egen cykel til at holde formen hele vinteren, så du rammer asfalten i fuld fart, når solen igen kigger frem. 

En hometrainer giver dig muligheden for at tilslutte din cykel og bruge den som en motionscykel gennem hele vinteren. Det er en maskine, der findes i rigtig mange forskellige grader af professionelisme og indstillingsmuligheder. Derfor er det en rigtig god ide at bruge lidt tid på at undersøge, hvad du gerne vil have ud af din trainer og, hvor avanceret den skal være, for at du får det bedst mulige ud af den. Du kan læse meget mere og finde test af de mest populære modeller lige her

Leave a Comment